Tjen penge online og undgå lån

Undgå lån – tjen penge online på spørgeskemaer

Hvis du kender vores blog, ved du også, at omdrejningspunktet typisk er lån, men du behøver ikke altid gældsætte dig, hvis du har brug lidt ekstra penge. I denne post vil vi kigge nærmere på et område, som mange overser når de leder efter måder, hvorpå de kan tjene penge online, nemlig betalte undersøgelser.

Hvad er betalte undersøgelser?

Betalte undersøgelser består typisk i, at du tilkendegiver din mening/holdning til et brand, produkt eller firma, og i hvor høj grad du kender til det/dem og deres produkter/services. Denne mening er guld værd for firmaer, så de ved om deres løsninger tiltaler deres målgruppe og om målgruppen forstår og tror på budskabet. Denne type undersøgelser vil typisk være online spørgeskemaer, som falder ind under kategorien kvantitative undersøgelser.

En anden gruppe af undersøgelser er de kvalitative. Her er formålet at forstå “hvorfor” og “hvordan”, i modsætning til kvantitative undersøgelser der typisk undersøger “i hvor høj grad”. Kvalitative undersøgelser vil typisk ses i form af 1:1 interviews enten personligt eller pr. telefon, eller fokusgrupper, hvor flere personer samles.

Normalt starter en virksomhed med at benytte fokusgrupper og interviews med få personer, med det formål at undersøge hvilke aspekter der er relevante at undersøge nærmere. Her bliver opstår fx spørgsmål såsom “Hvordan benytter du produkt X?”, “Hvordan tog du beslutningen om at købe produkt Y?” – dvs. åbne spørgsmål.

Herefter foretages en spørgeskemaundersøgelse på almindeligvis 1.000 respondenter, som enten er nationalt repræsentativt fordelt, eller fordelt ud fra produktets målgruppe, for at afklare om det er én, få, mange eller alle, som har det samme syn på sagen eller står i samme situation, som de få personer der blev undersøgt i det kvalitative studie.

Hvad kan man tjene på det?

Uanset om du ønsker at deltage i den ene eller anden form for undersøgelse, er der penge at tjene. Fokusgrupper foregår typisk ved fysisk fremmøde, og kan derfor ikke rigtigt karakteriseres som en online måde at tjene penge på. En-til-en interviews kan både foregå online og offline.

De store brugerundersøgelser foregår derimod næsten altid online, da det ikke er særligt praktisk at foretage dem fysisk. Her modtager du en mail eller besked på en app, om at der er en ny undersøgelse tilgængelig for dig. Når du har besvaret undersøgelsen, vil du blive tildelt en belønning, som regel i form af point, som kan veksles til gavekort.

Er du til kvalitative eller kvantitative undersøgelser?

De store forskelle for dig som respondent på en undersøgelse er betaling, frekvens, tid, social aspekt og fysisk placering.

Tid/placering

Et interview eller en fokusgruppe kræver ofte 1-2 timer. Derudover vil det for nogle undersøgelser være påkrævet, at du møder op fysisk, hvilket også tager din tid. Spørgeskemaundersøgelser kan klares alle steder, hvor du har din mobil og internet og kræver sjældent mere end 15 min.

Frekvens

Der foretages langt flere kvantitative undersøgelser, hvilket betyder, at du også oftere vil modtage invitationer om at deltage i disse i stedet for kvantitative undersøgelser.

Social aspekt

Hvis du gerne vil have social kontakt er kvalitative undersøgelser den eneste mulighed. Foretrækker du derimod at være alene/anonym, kan online spørgeskemaer være at foretrække.

Betaling

De kvalitative undersøgelser bliver du betalt mere for. Det vil typisk variere fra 100-500 kr. Inkl. transport. Online spørgeskemaer derimod, ligger typisk i omegnen af 10 kr/stk, men kravene til tid, placering, tidspunkt og dine sociale kompetencer er også meget lave. Samtidig vil der være mange af denne type undersøgelser tilgængelig i modsætning til interviews/fokusgrupper.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *