Perioden fra man optager et lån, til dens udløb, kaldes løbetid. Denne bliver fastsat i forbindelse med et lån, hvor fx ved  billån, ligger den typisk på omkring 30 år. Dette betyder, at man har 30 år, til at betale lånet tilbage, uden der bliver pålagt ekstra omkostninger. Når lånet betales, betales det oftest i terminer, hvor et år er 4 terminer. Dermed kan man også sige i det tilfælde, at løbetiden er over 4 terminer, i stedet for et år. Løbetiden, har meget at skulle have sagt, specielt i forbindelse med optagelse af hurtig lån. Ved hurtig lån, er renten oftest meget høj, og jo længere løbetid, jo flere penge kommer lånet også til at koste i sidste ende. Ved boliglån og billån vil prisen for lånet naturligvis også stige, på sigt med at løbetiden er lang. Den er dog some regel meget lavere i renten, og dermed er et ikke noget man ville mærke på samme måde som ved et hurtig lån. Ved boliglån, er løbetiden også oppe i flere år, da det er større beløb man låner.

Ydelse påvirker oftest løbetidens længde

I nogle tilfælde, udregner man hvor stor en månedlig ydelse man kan tåle i økonomien, for derefter at finde den løbetid lånet skal have. Dette kan være en måde, at sikre sig på, at det er muligt at betale hver gang, og ikke falde bagud med lånet, bare fordi det skulle hurtigt overstås. Skulle det ske, at der kom en større indtægt end forventet, kan man sagtens øge sin ydelse, og dermed forkorte sin løbetid. Ved hurtig lån kan reglerne svinge, men ved banklån, udregner de som regel hvor meget lånet ville have kostet i sidste ende med renter og gebyrer, og dermed kan give det beløb der skal til, for at indfri lånet helt. For nogle er dette en god ide, for andre kan det være bedre at spare de penge man kunne ligge ekstra, og bevare løbetiden som den er.