Kurstab er oftest et term man møder i forbindelse med et lån, specielt ved obligationshandel. Når man går ud for at optage et lån, vil lånegiveren som regel sælge nogle obligationer, for at fremskaffe de penge som låner skal bruge. Det er kursen på de obligationer, der er afgørende for, om man kan risikere at opleve kurstab. Det der afgøre kursen er, forholdet mellem den pålydende rente obligationen har, og den markedsrente der er. Hvis disse to renter er tilsvarende vil kursen ligge på 100. Er den pålydende rente derimod højere end markedsrenten, vil det skabe en kurs over 100. Omvendt hvis den pålydende rente er lavere end markedsrenten, vil kursen være under 100, og dermed vil der opleves kurstab. Hvis der sker et kurstab i forbindelse med lånet, vil dette samt stiftelsesomkostningerne påvirke provenuet negativt. Jo større et kurstab man oplever, jo højere skal hovedstolen være på lånet. Dette sker for at kunne opretholde provenuet som låner ønsker at låne.

Eksempel:

Ønsker vi at låne 1.000.000 kr udbetalt, men der er 2% kurstab, også skrevet som kurs 98, ender vi med at skulle betale 1.020.000 kr for lånet. Det udbetalte beløb vil stadig være på 1.000.000 kr, men kurstabet gør, at vi reelt  låner 20.000 kr mere. Dette udregnes således:
Hovedstol: 1.000.000 Kursværdi ved kurs 98: 1.000.000 x (98/100) = 980.000 kr Kurstab: 1.000.000 – 980.000 = 20.000kr
Kurstabet gør sådan at provenuet er faldet 20.000 kr end hovedstolen oprindeligt var.