Madspild – et forsat stort emne

madspildTiltrods for finanskriser, skæring i kontanthjælp og mange andre økonomiske nederlag, er madspild stadig eksisterende i stor stil. Mange tror at madrester er lette at komme af med, og det er det til dels også, men emballagen er en anden snak. Der er nogle stoffer og kemikalier i, der ikke er super sunde for miljøet. Men det er jo ikke kun på grund af dette, at madspild er en dårlig ting. Hvis maden bliver dårlig mens den opbevares i for eksempel køleskabet, skal det erstattes af noget friskt. Det betyder altså, at man betaler dobbelt så meget for at indtage maden, end hvis man nåede at bruge det inden det udløb. Det er nemlig den sidst nævnte som er en af de helt store syndere når det kommer til madspild. At man simpelthen køber for meget ind, og det går ud over ens madbudget. Ligepludselig var de penge der var sat af til mad ikke nok, og der skal findes penge andetsteds. Hvis man i forvejen har et stramt budget, er det ikke ligefrem let. Læs mere: Spare tricks

Tag ikke mere end du kan spise

Den sætning sammen med ‘du spiser hvad du selv skænker op’, er meget hørt i flere danske hjem. En anden stor synder er nemlig at der tages for meget mad op på tallerkenen. Nogle tænker så, at maden jo alligevel ville blive smidt ud, hvis den ikke blev spist, også selvom det stadig lå i gryden. Men her skal man huske, at mange kokkere og servere maden separat. Denne metode er rigtig smart, da maden kan gemmes til dagen efter. Nogle retter kan godt blandes, mens andre har noget der ikke kan genopvarmes eller ligende, og derfor kan det ikke genbruges. Ved at separere maden, kan man altså have til flere dage, uden at skulle smide noget væk. Der er jo altid undtagelser, både når der spises hjemme, men specielt også hvis der spises ude. I danmark er der ikke en kultur for at få en foliesvane med hjem, med ens madrester. Dette er mere kendt fra USA, hvor det optræder både på film og i dokumentare. Idéen er ganske fin, men der er nogle meget anderledes og strengere krav til mad herhjemme, end bare vores nabolande. Læs mere: Sådan får du pengene til at række længere

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *