Afdragsfrit lån

I 2003 blev afdragsfrie realkreditlån introduceret i Danmark, hvor diverse banker og pengeinstitutter tilbyder lån med afdragsfrihed. Denne type lån blev med det samme meget populær, og allerede i år 2008 blev der udstedt afdragsfrie lån, som svarer til ca. 49% af den samlede udlånsmasse for ejerboliger og fritidshuse.

5.000 - 400.000 kr.Lånebeløb
1 timeSvartid
12 - 180 mdr.Tilbagebetaling
10.000 - 100.000 kr.Lånebeløb
1 dagSvartid
12 - 120 mdr.Tilbagebetaling

Et afdragsfrit lån er et lån, hvor man ikke skal betale afdrag på lånet i en periode i starten og op til 10 år. Man betaler kun renter og administrationsbidrag, hvis det er et realkreditlån. Det betyder, at lånets restgæld ikke nedbringes i perioden med afdragsfrihed, mens afdragene bliver udskudt til senere betaling. Her er det værd at bemærke, at selvom man har flere penge til rådighed i starten, skal man betale afdragene tilbage på senere tidspunkt. Det kan bedst beskrives som, at man køber lidt tid til sig selv.

Former af afdragsfrie lån

Et afdragsfrit lån kan både optages som realkreditlån eller boliglån. De fleste lån har en løbetid på 30 år, hvor der tilbydes afdragsfrihed de første 10 år. I den afdragsfrie periode skal man ikke skal betale af på sin gæld, hvorimod de resterende 20 år af låneperioden har tilsvarende højere afdrag, som du skal kunne betale tilbage, inden låneperioden udløber. Man kan få afdragsfrie lån ved både rentetilpasningslån og fastforrentede obligationslån. Ved rentetilpasningslån ligger renten fast i en periode på 1-6 år, hvor du har muligheden for at tilpasse renten, så du skal betale mindst muligt i ydelsen. Ved fastforrentede obligationslån betaler du den samme rente, som ligger fast for dig i hele låneperioden.

Mange af de afdragsfrie lån fungerer i dag som det såkaldte klippekortslån. Som navnet hentyder, er idéen ret simpel. Man har altså 10 klip i sit “klippekort”, hvilket svarer til 10 år, hvor et klip svarer til et år. Til at begynde med har man altså ti års afdragsfrihed, men hvis man nu har muligheden for at begynde at afdrage på lånet allerede efter et par år inde i låneperioden, kan man gøre det og gemme de andre klip til senere brug. Har man lyst til at investere i et eller andet senere, hvor man skal bruge en masse penge, kan man så begynde at bruge sine klip igen.

Fordele ved afdragsfrie lån

Med afdragsfrihed betyder det, at du får lidt luft i økonomien i starten af låneperioden, da du ikke skal betale så meget til låneudbyderen til at begynde med. Dette kan give dig flere penge til rådighed til andre investeringer, såsom renovering i huset, et nyt køkken eller badeværelse. Endvidere kan afdragsfriheden give muligheden for at købe en ny bil, rejser, afdrage på andre store gældsposter, have en pensionsopsparing eller holde orlov. Det er denne fleksibilitet ved lånet, som tiltaler mange danskere. For mange betyder afdragsfriheden mere økonomisk frihed og en mindre stram hverdag.

Ulemperne ved afdragsfrie lån

Den eneste store ulempe ved disse lån er, at man skal betale et meget højt beløb i afdrag plus en højere rente hver måned, efter at afdragsfriheden er ophørt. Idet at man ikke har betalt afdrag i en længere periode, bliver afdragene og renten pr. måned relativt højere i den periode, hvor man ikke længere har afdragsfrihed. Dette kan føre til store konsekvenser for din økonomi og kan potentielt knække den helt.

Det bliver relativt nemt med tiden at få skubbet tanken om sit lån ud af hovedet, da man ikke skal betale af på det til at starte med, og dermed kan man godt komme til at glemme, at man alligevel skal betale det hele tilbage på et senere tidspunkt. Man bliver vant til ikke at skulle tage stilling til sin økonomi, da man ikke føler, at det er en nødvendighed. Faktum er, at man ikke aner, hvor meget man kan forvente at betale tilbage hver måned efter sin afdragsfrie periode. Mange kan derfor glemme at spare op til at betale gælden tilbage på et senere tidspunkt, og derfor kan det være mere en ulempe end en fordel.

Er et afdragsfrit lån en god idé?

Som udgangspunkt kan det virke som en dårlig idé at optage et afdragsfrit lån, da man blot udskyder betalingen til et senere tidspunkt, hvilke kan give dig store økonomiske konsekvenser. Det er en bedre idé, at man sørger for at afdrage på sit lån regelmæssigt, og derved undgår overraskelser. Det anbefales, at man begynder at afdrage på sit lån så hurtigt som muligt og ikke venter til efter 10 år, da man kan komme ud for at skulle betale en meget højere ydelse, end man har råd til, og det kan give fatale følger.

På den anden side kan et afdragsfrit lån give en fleksibilitet, som man ikke kan få med andre typer lån. Man vil få flere penge til rådighed og mere luft i hverdagen, hvilket kan være meget godt. Hvis man ønsker en fleksibilitet, bør man vælge et afdragsfrit lån med det såkaldte klippekortssystem, hvor man har muligheden for at tilpasse afdragsbetalingerne til de perioder.

Endvidere er det muligt at justere lånene eller tale med banken, hvis man får vanskeligheder med at betale afdragene. Ingen bank er interesseret i, at deres lånere går konkurs og dermed ikke er i stand til at betale lånet tilbage. Hvis du har gode begrundelser for at sænke de månedlige ydelser, som for eksempel ændring i jobsituation, en skilsmisse, dødsfald, store udgifter til børnene og andet gæld. Man behøver derfor ikke at fortvivle, hvis man kommer ud for økonomiske problemer med sit lån.