Hvad er etableringsomkostningerne ved et realkreditlån?

Når man tager et realkreditlån, ender det for mange med, at det bliver dyrere end de havde regnet med. Det skyldes, at man skal betale diverse gebyrer, når man optager et realkreditlån, såkaldte etableringsomkostninger, og så ender det med, at man kommer til at skylde mere væk, end man egentlig forventede. Har du mistet overblikket over, hvilke gebyrer der er, og hvor meget de samlede etableringsomkostninger egentlig er, så læs med her.

Læs om de forskellige udgiftstyper

1. Tinglysningsafgift

Hver gang der optages et nyt lån, skal staten have tinglysningsafgift. Tinglysningsafgiften er ikke en fast størrelse, men varierer afhængigt af lånestørrelsen. Tinglysningsafgiften består af et fast beløb, som i øjeblikket er sat til 1.660 kroner, plus et variabelt beløb på 1,5% af lånebeløbets størrelse.

2. Lånesagsgebyr

Når man optager et realkreditlån, vil realkreditinstituttet opkræve et gebyr. Dette kaldes for et lånesagsgebyr, og er sat til en standardpris, som afhængig af realkreditinstitut, ligger i niveauet 2.000-4.000 kroner, men det er et beløb, der generelt er til forhandling. Jo bedre kunde man er, jo mere forhandlingskraft har man.

3. Tinglysningsservice

Pantebrevet på lånet skal tinglyses, hvilket er muligt at gøre selv, hvis man ved hvordan det skal gøres. Gør man ikke det, kan man få realkreditinstituttet til at gøre det. Denne service tager realkreditinstituttet penge for, beløbet ligger typisk i intervallet 1.500-4.000 kroner.

Ligesom med lånesagsgebyret, kan prisen for tinglysningsservicen også forhandles, og igen er forhandslingskraften bedre, hvis man er en god og loyal kunde. Man skal være opmærksom på, at det er meget svært at forhandle både lånesagsgebyret og tinglysningsservicen helt ned omkring minimumspriserne. Oftest vil det kun være muligt at forhandle ét af de to gebyrer helt ned i pris.

4. Kurtage

Kurtage er et gebyr, der betales for, at værdipapirer skifter ejermand, det er et gebyr, der betales til realkreditinstituttet. Dette gebyr ligger normalt på 0,15% af hovedstolens størrelse.

5. Kursskæring

Kursskæring er et nyere begreb, og er et gebyr, der er opfundet, for at forsøge at påvirke låntagernes adfærd. Kursskæring gør det mindre attraktivt at refinansiere, fordi det er en form for ekstra rente, der lægges oven på lånet. Kurrskæringen udgør typisk 0,1-0,2%, som lægges oven på renten, men fordeles ud over hele låneperioden. Det vil sige at hvis kursskæringen er på 0,2% og renten er på 1%, så vil forskellen på et F1-lån og et F2-lån være, at F1-lånet for låntager vil have en rente på 1,2%, og F2-lånet for låntager vil komme til at have en årlig rente på 1,1%.

6. Kurssikring

For at være sikker på renten eller kursen på et realkreditlån, kan man vælge at kurssikre det. Som alt andet tager realkreditinstitutterne sig betalt for dette, det koster normalt 0,15-0,25% af lånets hovedstol.

7.Eksempel

Det er således ikke altid, at man vil opleve alle gebyrerne, men langt de fleste kan man ikke slippe for. Nedenfor kan ses et eksempel på, hvad etableringsomkostningerne på et lån på 500.000 kroner vil være, hvis man får forhandlet de billigst mulige gebyrer hjem, og kun medregner de gebyrer, som er obligatoriske og som ikke beregnes af hovedstolen:

Lånebehov: 500.000 kr.
Tinglysningsafgift fast: 1.660 kr.
Tinglysningsafgift variabel: 7.500 kr. (1,5% af 500.000)
Lånesagsgebyr: 2.000 kr.
Tinglysningsservice: 1.500 kr.

Hovedstolens størrelse: 512.660 kr.

I dette tilfælde, med de billigst mulige gebyrer, vil hovedstolen, som er det beløb, du skal betale tilbage, være 2,5 % højere end dit lånebehov.

Som forbruger er det vigtigt, at man ikke bare har en blind tro på realkreditinstitutternes priser, men forsøger at forhandle gebyrerne ned, og det er altid en god ide, at snakke med mere end ét realkreditinstitut, så man kan sammenligne tilbuddene.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *