5 ting du muligvis ikke vidste om shoppingcentre

Her er 5 ting, du sikkert ikke ved om shoppingcentre

Danmark er rigt på shoppingcentre. Både i de store byer og ude på landet, ja, selv derude hvor kragerne vender, er det muligt at finde en lille forsamling af butikker under samme tag. Derfor har mange danskere også enten et forhold eller en holdning til deres lokale shoppingcenter eller centrene i al almindelig. Det gælder både for de, der aldrig har besøgt dem, og de, som bruger dem flittigt i deres hverdag.

Uanset hvad du måtte mene om centrene, ser de ud til, at de er kommet for at blive. Naturligvis skyldes dette også, at centrene i de seneste år har udviklet sig meget og er blevet til meget andet, end blot butikker sat ved siden af hinanden. Af den grund har vi her samlet 5 ting du muligvis ikke vidste om shoppingcentre.

1) Shoppingcentre er en god forretning

Det kan virke underligt, at der findes alle de shoppingcentre, indkøbscentre, storcentre, bycentre, og hvad de ellers bliver kaldt i alle landets afkroge. Særligt når man tager den stigende nethandel og “butiksdøden” med i ligningen. Ikke desto mindre trives shoppingcentre dog i bedste velgående. den dag i dag hentes store mængder kapital fra udenlandske investorer til nybyg, ekspansion og forbedring.

2) Globaliseringen ændrer ejerforhold

I forlængelse af det første punkt på listen er det værd at bemærke, at antallet af centre, der ejes af udenlandske virksomheder er seksdoblet på bare 15 år. I 2017 havde 21 af landet 116 centre udenlandske ejere. Dette antal kunne have været steget, da Rødovre Centrum blev sat til salg i 2018.

3) Det største center ligger i København

Det kan være svært at holde styr på, hvilket shoppingcenter, der er størst. Navnligt fordi de alle som en bliver ved med at bygge ud og blive større. Derudover kan man både måle størrelse på areal, antal butikker og omsætning

Ikke desto mindre kunne TV2 i 2018 fastslå at Fields er det største center i Danmark både målt på areal og på omsætning. Rosengårdcentret er det største i Odense, Aalborg Storcenter er det største i Aalborg og endelig slås Storcenter Nord og City Vest om at være det største shoppingcenter i Århus målt på areal.

4) Genbrugsshopping i Sverige

Tager du til til svenske provinsby Eskilstuna, finder du et bæredygtigt shoppingkoncept, der udefra kunne ligne et hvilket som helst andet shoppingcenter. ReTuna har 14 butikker fordelt på 2 planer, hvor alt er genbrugt eller upcyclet (hvor gammelt laves til nyt). Det er særligt de lokale, der leverer de varer, som bliver solgt i genbrugsbutikkerne.

5) Der er flere og flere butikker i centrene

Særligt de mellemstore centre oplever en positiv, økonomisk udvikling. På landsplan er den såkaldt butikstomgang, det vil sige et procentvist tal for antallet af tomme lejemål, helt nede omkring 5%. Så selv om man taler om butiksdød, så er det i hvert fald ikke et generelt problem.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *