Sæt privatøkonomi på skoleskemaet og forebyg gæld

Programmet Luksusfælden på TV3 er et interessant program. Ikke fordi det er sjovt at se på folk, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Men fordi programmet udstiller et samfundsproblem, som vi bør gør noget ved – nemlig det problem at mange danskere ikke kan styre sit forbrug og dermed bliver tvunget ud i kviklån

Men hvorfor er det blevet sådan?

Spørger man politikerne fra begge fløje i folketingssalen, er det blevet sådan, fordi renterne på kviklån og forbrugslån er for høje. Flere partier ønsker derfor at indsætte et renteloft.

Finansmagasinet.dk er vi uenige i, at det er måden at håndtere de økonomiske problemer hos danskerne på. Ved at regulere på bankerne, er det lidt det samme som at fortælle danskerne, at de ikke er kloge nok til at håndtere deres egen økonomi.

For hvis de er det, hvorfor er det så ikke dét problem, man prøver at gøre noget ved?

Eleverne skal prioritere deres økonomi

Hvorfor stiller man ikke sig selv spørgsmålet; Hvorfor har vi brug for de dyre forbrugslån? I stedet for at spørge sig selv om, hvorfor bankernes renter er høje. Finansmagasinet.dk mener, at problemet skal løses et helt andet sted:

Angrib problemet ved problemets rod og indfør privatøkonomi som fag i folkeskolen.

Ved at anskue dette store samfundsproblem fra denne vinkel, forebygger man frem for at helbrede. Man tager fat om udfordringerne, før de bliver til udfordringer.

Med privatøkonomi som fag i folkeskolen, er det muligt at få en generel tankegang ind under huden på de unge mennesker. Eksempelvis at;

  • økonomisk uafhængighed også kan være, når man ikke bruger for mange penge? Mange unge mennesker drømmer om at være rige. Men er det den eneste rigtige definition på økonomisk rigdom?
  • det er federe at have styr på sin økonomi, end at have den nyeste iPhone.
  • man ikke bliver økonomisk velstillet, uden at yde en indsats.

Hvordan det konkret skal gøres, kommer vi tilbage til senere. Først lige lidt om hvorfor det er fedt at forebygge frem for at helbrede.

Ny lovgivning om kviklån

Politikerne snakker meget om, hvordan det er muligt at regulere sig ud af problemerne. Jævnligt kommer der forslag om loft for rentesatserne. Det stikker dog en del imod det liberale marked, som vi praktiserer i Danmark.

Seneste tiltag fra politisk side er en 48-timers betænkningstid på kortfristede kviklån. Reglen, som trådte i kraft 1. januar i år, gør, at der ved lån med en løbeperiode på under 60 dage, skal være en betænkningstid på to døgn, før forbrugeren kan få udbetalt lånet.

Politikerne troede, de havde været smarte. “Der fik vi sgu ramt på dem, de “lånehajer” tænkte de.

Men kviklånsfimaerne var smartere. De ændrede nemlig deres produkt fra at være et kortfristet lån til en kassekredit, som du kan finde i mange danske banker. På den måde undgik de reglen.

Hvem havde dog gættet det…

Ved at indføre privatøkonomi i folkeskolen ville (mislykkede) regler som disse aldrig finde sted. For kviklånene ville i en sort hvid verden slet ikke findes. Hvem gider optage lån, hvis man har styr på sin økonomi og ikke mangler penge?

Svaret er ingen. Og derfor ingen firmaer, der vil låne penge ud. Det er naturligvis en meget sort-hvidt betragtning. For selvom vi har matematik i folkeskolen, er det jo ikke alle, der er gode til at regne. Men lidt har jo også ret.

Hvad skulle faget privatøkonomi så indeholde?

Helt konkret kunne man inddrage følgende elementer i faget:

  • Undervise eleverne i de forskellige finansielle termer som eksempelvis renter, ÅOP og termin.
  • Lære de unge menneske at lægge et budget.
  • Give eleverne en forståelse for de forskellige låneformer.
  • Fortælle dem, at en opsparing er en god idé.
  • Fortælle dem, at forbrugslån er dumme, men lær dem, hvordan man finder det billigste. Eksempelvis ved at sammenligne priser på lån.
  • Få det ind i hovedet på eleverne, at deres forældre ikke bare “har ringet ned i banken, da de ville købe deres hus”, men at det faktisk kræver, at man kan fremvise selvbeherskelse af sin økonomi.

Listen er naturligvis ikke nødvendigvis fyldestgørende. En bonus ting er, at mange af elementerne kan kobles sammen med fag som matematik og samfundsfag. Det burde således være lige til at integrere det på tværs af fagene også.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *