Afgifter kommer typisk i form af moms på de vare vi køber, samt punktafgifter som der betales på for eksempel tobak, alkohol og motorkøretøj. Det er specielt når vi kommer til biler, at Danmark har høje afgifter. Der er vægtafgift, benzinafgift og registreringsafgift. Dette gælder også selvom bilen er købt i udlandet og bliver importeret. Eksempel på vare der skal betales punktafgift for:
  • Alkoholholdige drikkevarer
  • Batterier (lukkede NiCd-batterier)
  • Bæreposer, m. hank af plast eller papir
  • Slik
  • Cigaretpapir, skrå og snus
  • El-pærer, lysstofrør og neonrør
  • Engangsservice
  • Kaffe og te, inkl. pulverkaffe
  • Kul og energikoks
  • Mandler, hasselnødder, jordnødder m.m.
  • Mineralolieprodukter, fx benzin, dieselolie og fyringsolie
  • Tobaksvarer f.eks. cigaretter, cigarer og røgtobak
  • Vækstfremmere og antibiotika
I Danmark skelnes der mellem afgifter på to måder. Der er værdiafgiften som er en del af prisen på den vare eller tjeneste der er afgift på. Derudover er der mængdeafgiften som er en fastsat afgift pr. stk. af varen. Vi bruger mest værdiafgiften i Danmark.

Eksempler på ca. afgifter på de mest handlede grænsehandelsvarer:

Vare Afgift
Øl, pilsner 4,6%    1 kr. pr. 33 cl. flaske/dåse
Vin    8 kr. pr. 75 cl. flaske
Spiritus 37%    55 kr. pr. 100 cl. flaske
Alkoholsodavand 5%    4 kr. pr. 33 cl. flaske/dåse
Chokolade, slik    25 kr. pr. kg.